ERP tager tid!

Der er mange faktorer som har indflydelse på hvor lang tid det tager at implementere et ERP-system. Det kan derfor være svært at sammenligne implementeringstiden for forskellige projekter, og det fordrer i givet fald at man samtidigt vurderer de specifikke forhold der gør sig gældende for projekterne.

Nogle af de forhold som afgår varigheden er:

  • Omfang af processer – antal og kompleksitet af forretningsprocesser
  • Organisatorisk omfang af projektet - antal Lande/selskaber/afdelinger/brugere
  • Grad af homogenitet – ensartede eller forskellige forretningsbehov på tværs af organisationen
  • Ændringsomfang – omfang af forandringer projektet medfører
  • Politik – enighed eller uenighed omkring behov og løsning
  • Omfang af datakonvertering – antal af datakilder og dataobjekter der skal konverteres
  • Datakvalitet - omfang af nødvendige dataoprydningsaktiviteter
  • Integrationer – antal og kompleksitet af integrationer til andre systemer
  • Tilpasninger – antal og kompleksitet af systemtilpasninger
  • Omfang af rapportering – omfang og kompleksitet af rapporteringsløsning 
  • Ressourceadgang – tilgængelighed af de nødvendige interne og eksterne ressourcer
  • Vigtighed af projektet – ledelsens prioritering og fokus på opgaven
  • Andre relaterede projekter – bindinger til andre projekter der skal afsluttes først.

Det er derfor vigtigt at have overblik over ovenstående forhold fra start -noget er organisatorisk, noget forretningsmæssigt og noget er teknisk. Baseret på forholdene i den enkelte virksomhed, så ses ERP-projekter ikke under seks måneder – 12 måneder er ikke unormalt – og i de meget store virksomheder og komplekse organisationer ses en varighed som kan være flere år.

Sørg for at holde momentum i ERP-projektet således at der løbende er leverancer!