Kontraktindgåelse
Kontraktindgåelse er for dig, der skal indgå aftale om køb og implementering af nye forretningssystemer og som ved, hvem der skal indgås aftale med.
Uklare aftaler fører ofte til uenighed og tvister mellem kunde og leverandør, og der er typisk mange penge at spare på at have indgået en god aftale.
Kontraktindgåelse er som hovedregel en integreret proces med anskaffelsesprocessen, da du med fordel kan udnytte konkurrencesituationen til at få accept af ønskede kontraktuelle bestemmelser – men det kan naturligvis også være en proces, der gennemføres i forlængelse af anskaffelsesprocessen.
Der findes adskillige kontraktparadigmer på markedet f.eks. VIRK17, ERP12, de statslige IT-kontrakter (K01, K02, K03, K04), ligesom alle de større advokatkontorer har deres egne aftaler.
Generelt set gælder det om at finde et passende niveau for aftalen. Er det et mindre projekt med begrænset risiko, kan du ofte anvende leverandørens standardaftaler som grundlag, selvom disse naturligt primært har til formål at beskytte leverandøren. Er det større og forretningskritiske projekter, som ERP-projekter typisk vil være, giver det mening at anvende mere omfattende aftaler.
Den første del af kontraktprocessen omfatter typisk:
- Valg af det optimale kontraktparadigme
- Valg af den prismodel, som passer bedst til det aktuelle projekt og dine præferencer – fast pris, target pris og T&M eller kombinationer heraf er almindeligt anvendte prismodeller
- Afdækning af, om software og implementeringsydelser skal anskaffes under den samme kontrakt, eller hvorvidt der er tale om separate aftaler
- Klarlægning af, om kontrakten skal omfatte hele det planlagte projekt eller kun udvalgte faser
- Afklaring omkring, hvorvidt der også indgås aftaler om driftsydelser eller application management
- Udarbejdelse og tilpasning af relevante kontraktudkast
Når en leverandør er udvalgt til at indgå i en kontraktforhandling, bistår vi typisk med:
- Identifikation af kommercielle forhandlingspunkter
- Fastlæggelse af ønsket forhandlingsresultat og BATNA
- Sikring af, at aftalebetingelser er markedskonforme
- Gennemførsel af kommercielle og juridiske forhandlinger
- Udarbejdelse eller gennemgang og review af kontraktbilag
Som det fremgår, er der både juridiske, systemfaglige og kommercielle aspekter af kontraktforhandling og aftaleindgåelse.
HNCO har stor erfaring på alle disse områder og har samarbejdet med stort set alle førende advokatkontorer inden for det IT-retlige område. Vi anbefaler dog altid, at din virksomhed anvender specialiseret juridisk bistand i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Uklare aftaler fører i de fleste situationer til uenighed og tvister mellem kunde og leverandør, og der er derfor mange penge at spare på at have indgået en god aftale. Generelt set kan vigtigheden af at afstemme forventninger med leverandøren og etablere et solidt aftalemæssigt grundlag derfor kun undervurderes.
For yderligere information kontakt:
Peter Ulka | +45 41 28 57 00 | peter.ulka@hnco.dk
Torben Storgaard | +45 24 63 01 67 | torben.storgaard@hnco.dk