ERP Project Advisory

ERP projektsparring er for virksomheden, som står over for, eller allerede er i gang med et ERP-projekt. Det kan fx være implementering af et helt nyt system, en opgradering, re-implementering eller et nyt modul. Udgangspunktet er, at virksomheden selv varetager projektledelsen og ønsker en uafhængig sparringspartner for at højne sandsynligheden for et succesfuldt projekt. Projektlederen har en meget vigtig rolle i denne type af projekter og står tit alene med små og store udfordringer i dagligdagen.

ERP projektsparring er et rådgivningsforløb, hvor projektlederen følges tæt gennem implementeringen. Virksomhedens egen projektleder har fortsat rollen og ansvaret. Rådgivningen har især fokus på sparring med projektlederen, kvalitetssikring af beslutningsgrundlag til styregruppen og at der sker en struktureret opfølgning på den leverandør som står for implementeringen.

Selv et grundigt forberedt projekt kræver, at beslutninger, ressourcer og leverancer følges tæt. Når den daglige koordinering og opfølgning fylder, kan det være svært at bevare det samlede overblik. Her hjælpes projektlederen med at holde fokus på de store linjer og håndtere risici i tide.

Samtidig styrker sparringen projektlederens egne færdigheder, uanset om projektlederen er ny i rollen eller har stor erfaring. Rådgiveren deler struktur, metoder, værktøjer og erfaringer fra tilsvarende projekter, som kan afprøves i projektets daglige arbejde.

Vi indleder med en screening af projektets aktuelle situation, væsentlige risici og behov for støtte. På den baggrund aftales opgaver og faste møder. Omfanget kan justeres efter aftale, da der kan være brug for ekstra assistance undervejs f.eks. ved opstart, kritiske milepæle og forberedelse til Go Live.

Rådgivningen leveres af en konsulent med lang erfaring som projekt- eller programleder på ERP-implementeringer og med styring af implementeringspartnere. HNCO er uvildige og uafhængige af leverandører og systemer. Det giver et udefrakommende blik på projektet, som supplerer projektlederens og implementeringspartnerens.

"Din projektleder bevarer rollen og ansvaret, men står ikke alene med det."

Projektsparring indeholder typisk

Starter med en screening

Vi tager udgangspunkt i den fase, projektet befinder sig i, og aftaler, hvor rådgivningen giver størst værdi.

  • Kortlægning: Gennemgang af projektets status, organisation og governance
  • Behovsanalyse: Identifikation af de væsentligste risici og de områder, hvor behovet for støtte er størst
  • Projektlederens behov: Afklaring af projektlederens erfaring, aktuelle udfordringer og behov for sparring
  • Rådgivningsplan: Aftale om opgaver, møderytme, rollefordeling og rapportering, herunder hvordan kritiske forhold håndteres og eskaleres

Resultatet er et prioriteret overblik over væsentlige risici og en rådgivningsplan for omfang og fokus.

Den løbende rådgivning

Samarbejdet omfatter et aftalt grundniveau med faste sparringsmøder og udvalgte opgaver.

  • Løbende sparring: Faste sparringsmøder med projektlederen (typisk ugentligt lidt afhængig af længde af projekt) om projektlederrollen og konkrete udfordringer i projektet. Møderne afsluttes med aftalte handlinger og en afklaring af, hvilke spørgsmål der kræver beslutninger
  • Styregruppen: Gennemgang af styregruppemateriale med indstillinger til beslutninger samt deltagelse i møderne efter aftale.
  • Leverandørstyring: Struktureret opfølgning på aftalen med leverandøren, aftalte leverancer, tidsplan og kvalitet. Afvigelser synliggøres med anbefalinger til opfølgning
  • Plan og milepæle: Statusgennemgang af projektplan og milepæle samt løbende risikovurdering
  • Ad hoc support: Ekstra rådgivning efter aftale. Fx når der opstår kritiske situationer eller der er behov for hjælp til kommunikation til stakeholders udenfor projektet.

Formålet med ERP projektsparring

Rådgivningen skal styrke projektets egen organisation, ikke erstatte den.

  • Projektet holder kursen: Ændringer i krav og løsning vurderes ud fra konsekvenserne for forretningsværdi, standardfunktionalitet, økonomi og tidsplan
  • Tidlig korrektion: Tidligere opmærksomhed på risici og afvigelser, så de kan håndteres i tide
  • Færre udsættelser: Bedre forudsætninger for at holde tidsplan og budget
  • Styrket projektledelse: Løbende støtte til at prioritere og bevare overblikket i en krævende rolle, hvor projektlederen ofte står meget alene
  • Skarpere styregruppe: Et bedre beslutningsgrundlag for projektleder og styregruppe
  • Kontrol med leverandøren: Løbende overblik over, om leverandørens leverancer svarer til aftalen

For further information contact

Henrik Hasselbalch
Henrik Hasselbalch
Director & Partner, consultant
 Maria Sundlöf
Maria Sundlöf
Director & Partner, consultant

Read more about ERP project advisory

No items found.